Hvis dit hus ikke allerede er isoleret ordentligt, er det vigtigt, at du får det isoleret inden vinter. Hvis dit hus ikke er ordentligt isoleret, vil det nemlig heller ikke være modstandsdygtigt over for kulden. Det betyder blandt andet, at du vil have svært ved at holde på varmen i dit hus. Det vil formentlig give dig en stor varmeregning uden, at du får en særligt meget varmere bolig. Du vil højest sandsynligt også få problemer med fugt. Faktisk kan problemerne blive så grelle, at det udvikler sig til skimmelsvamp. Det kan i værste tilfælde gøre dit hjem ubeboeligt. Derfor er en efterisolering altid en god idé. Du kan læse meget mere om behandlingen på https://efterisoleringen.dk/.
Tjek dit hjems energimærkerapport
Alle huse, der er købt efter 1997, har fået udarbejdet en såkaldt energimærkerapport. I rapporten vil det blandt andet fremgå, om dit hus er isoleret.
Hvis du ikke har en sådan rapport, kan du i stedet kigge på tegningerne af dit hus. Her vil det også fremgå, hvorvidt dit hus er isoleret. Du kan læse mere om dine muligheder for isolering af dit hjem på: https://boligogrenovering.dk/
Hvis du oplever fugt
Foruden den manglende varme, er det et andet stort tegn på mangelfuld isolering, at der kommer fugt. Det vil være særligt udpræget bag billeder på væggen og bag dine møbler. Tjek derfor og se, om du finder skjolder og skimmel.
Hvis dit hjem begynder at lugte muggent, eller hvis dine ruder begynder at blive fugtige, er det muligvis også tegn på, at dit hjem ikke har en god isolering.
Måske er en hulmursisolering tilstrækkelig
En billig og effektiv måde at få isoleret dit hjem på, er en såkaldt hulmursisolering. Her vil en håndværker enten tage enkelte mursten ud, eller vedkommende vil bore huller i fugerne. Herefter vil der blive blæst isoleringsmateriale ind i det hulrum, der eksisterer mellem henholdsvis for- og bagmuren.